En gruppe aktive borgere i Sønderborg har startet en venneforening for revyen. De har oprettet deres egen facebookside – Sønderborg Revyens Venner – her kan man tilmelde sig bare ved at ‘like’ siden.

Når man gør det, vil man så løbende modtage informationer fra ‘vennerne’, der har nedsat vennegruppen udfra denne formålsparagraf:

“Sønderborg Sommer Revy er et af byens kulturelle fyrtårne, der er med til at sætte Sønderborg på landkortet.

Sønderborgrevyens Venners ser det som sin fornemmeste opgave på alle måder at bakke op om revyen, så den til stadighed kan glæde lokalområdet og tiltrække gæster udefra.”