Efter seks år som frontfigurer for Sønderborg Sommer Revy takker Jeanne Boel og hendes mand Klaus Kristensen af. “Når den sidste fremkaldelse er overstået d. 13. Juli, så er det slut!”, udtaler Jeanne Boel, der er tydelig vemodig ved tanken…. “Men det er det rigtige for både os og revyen – og vi er superglade for, at revyen får nye unge kræfter!”

Jeff Schjerlund og Kim Ace overtager Sønderborg Sommer Revy Show fra 2025
Sønderborg Sommer Revy Show er klar til at byde en helt ny generation af revyelskere velkommen, når Jeff Ace Schjerlund og Kim Ace Schjerlund overtager den kunstneriske styring fra sæsonen 2025. Jeff bliver Danmarks (og nok også verdens) yngste revydirektør og Kim bliver instruktør og koreograf i revyen. Med sig har de erhvervsmanden og scenekunstelskeren Søren Scheibye.

Kim og Jeff er to yderst erfarne herrer indenfor dansk teater og musical, med store roller i la.a. Tarzan, Dirty Dancing, Shu-bi-dua The Musical og Mamma Mia ! De seneste år har de som makkerpar instrueret og iscenesat musicals på f.x. Fredericia Teater, Østra Gasværk og Eventyrteatret. Senest stod de bag den anmelderroste satiremusical Urinetown på Østre Gasværk. Forrige år iscenesatte de, sammen med Silas Holst, koncertsuccesen The Boyband Tour, som turnerede i hele landet.

Sammen har de også stor erfaring indenfor revygenren, hvor de har medvirket i eller koreograferet revyer som Sønderborg Sommer Revy Show, Odense Sommerrevy, Cirkusrevyen, Revyperler og Menstrup Revyen.

Søren Scheibye er iværksætter og har erfaring som bl.a. økonomidirektør for flere mindre børsnoterede virksomheder. Men det er ikke kun kolde tal der driver Søren. Han har i flere sæsoner arbejdet som skuespiller på Fredericia Teater.

Jeff, Kim og Søren vil videreføre arven fra Jeanne Boel og Klaus Kristensen og skabe en magisk revy- og showoplevelse, som det har været tilfældet, lige siden Leif og Johnna Maibom startede revyen i 1982. “Vi har været forelsket i Sønderborg, siden Jeff i 2021medvirkede første gang i revyen” udtaler Kim Ace.

Jeff Schjerlund: “Vi måtte knibe os selv i armen, da Jeanne og Klaus ringede for at høre, om vi havde lyst til at føre revyen videre (…) den vildeste drøm går i opfyldelse, og vi glade helt ind i revyhjertekuglen.”

”Det er en stor opgave at løfte, men vi har taget arbejdshandskerne på – og vi glæder os til at møde og samarbejde med endnu flere af Sønderborgs indbyggere og erhvervsliv. Kim og jeg tyvstarter med at underholde kvinderne i Sønderborg, når vi den d.13. Juli, har fået ære af arrangere underholdningen til den nye store Damefrokost. Det er kæmpestort for os – og der håber vi, at lære en masse skønne mennesker at kende.”

”Vi elsker revy som genre, men vi har lavet musical og shows i over 20 år, så der kommer nok, helt automatisk til at snige sig musicalelementer ind i vores revy. Vi vil selvfølgelig forsøge at finde på de allersjoveste og mest satiriske tekster til revyen. Samtidig kommer showet nok til at tage sig anderledes ud end det plejer.

Vi har overraskelser i støbeskeen – men vi vil helst ikke afsløre det hel nu !”

De kommende Sønderborg Sommer Revy Shows vil være en hyldest til revyens unikke magi, fyldt med satire og humor med en moderne twist. Publikum kan se frem til en aften fyldt med grin, musik, sketches, show og ikke mindst fremragende sangstemmer. Og Sønderborg vil funkle som aldrig før.

Premieren for Sønderborg Sommer Revy Show 2025 er planlagt til d. 23. maj, og det officielle billetsalg starter med en stor offentliggørelse af det nye revyhold til et stort event i Sønderborg i september. Det bliver en vidunderlig dag, hvor I kommer til at nyde nogle timer fulde af både revynostalgi og nye revydrømme

Det bliver en vidunderlig dag, hvor I kan nyde nogle timer fuld af både revynostalgi og nye revydrømme.

“Vi har virkelig fået et drømmehold (…) det er helt vildt, at vi skal arbejde med så mange talentfulde mennesker – og så allerede det første år.”

Juleshow 2024 billetter