Endelig kom den meddelelse, vi har ventet på …

Den 6. maj åbner teatrene i Danmark, og den 29. maj har Sønderborg Sommer Revy Show premiere.

Vi glæder os til, sammen med Hotel Sønderborg Strand, endelig at kunne slå dørene op til en forrygende aften i byen.

Det er med en stor glæde og en kæmpe lettelse, at vi nu kan se frem til en sindssyg sjov sommerrevy.

Vi vil gerne takke jer, vores helt utroligt trofaste publikum, for al jeres støtte og bl.a. for at overfører billetterne fra 2020 til denne sommer. Det har betydet ALT for os, at I bakker op.

Vi kommer til at overholde alle de tryghedsskabende foranstaltninger, vi bliver pålagt. For det skal jo være trygt og sikkert at kunne grine sammen.

Nu glæder vi os til at få solgt de sidste billetter og til at vi snart skal ses igen.

De gladeste hilsner fra

Jeanne og Klaus
samt hele holdet på og bag scenen 😀 😀 😀