HOLDET
Revyens nye indehavere, Kim Ace, Søren Scheibye og Jeff Ace Schjerlund vil sørge for et show spækket med satire, musik og latterkramper.
Vi samarbejder med de bedste tekstforfattere i Danmark – og har landets dygtigste kapelmester.
Jeff Schjerlund
Indehaver og medvirkende, Jeff har siden 2021 været en vigtig del af Sønderborg Sommer Revy Show. I 2025 overtog han direktørposten og har med sit glade smil og store stemme formået at charmere publikum. Jeff vil endnu en gang tage publikum kærligt i hånden og vise alt det bedste frem i det sønderjyske. Hans evne til at engagere og underholde er en vigtig del af revyens succes, og vi ser frem til at se ham i aktion igen!
Johanne Milland
Danmarks næste store stjerne! Født og opvokset i den charmerende fynske by Frørup, har Johanne en af Danmarks mest imponerende stemmer. Hendes karriere i musicalens verden har været intet mindre end forrygende. Som Glinda i “Wicked” og Belle i “Skønheden og Udyret” har hun både underholdt og rørt publikum. Hun har også haft en bemærkelsesværdig rolle som Ella i Rasmus Seebachs “Askepot” musical og optrådt i film med hovedrollen i “Venuseffekten”, hvor hun blev nomineret til både Bodil- og Robertprisen. Johanne er ikke bare en performer; hun er en energibombe, der sprudler af liv, charme og humor – og vi glæder os vanvittigt til, at I skal opleve hende i hendes første revyoptræden!
Thomas Eje
En sand legende i dansk underholdning! Thomas Eje indtager revyscenen i Sønderborg Sommer Revy Show 2026 og bringer sin uforlignelige komik og musikalitet til hele Sønderjylland. Kendt fra den ikoniske trio Linje 3, har Thomas senest høstet strålende anmeldelser for sin optræden i Tivoli-revyen. Nu er han klar til at tage næste skridt og dele sine fantastiske evner med publikum i Sønderborg. Vi ser frem til at opleve hans vidunderlige lune humor og store musikalitet!
Rikke Buch Bendtsen
En stjerne vender tilbage! Rikke Buch Bendtsen, som sidst imponerede os i 2016, er nu klar til at genoptage sit enorme komiske talent i Sønderborg. Hun blev nomineret til årets “DIRCH” og har været en elsket figur i dansk underholdning. Som hele Danmarks disko-Lydia har hun de sidste 25 år været stemmen og divaen i diskofil. Rikke har spillet med i en lang række revyer, musicals og teaterforestillinger, herunder Tivoli-revyen, Aarhus-revyen, “Chicago”, “Sommer i Tyrol” og “Mamma Mia”. Derudover har hun vundet CPHCultures pris for ‘Årets sanger’ for sin solo Piaf-forestilling. Vi er himmelhenrykte over, at hun nu vender tilbage, og vi glæder os til at se hende stråle på scenen!
Jesper Lundgaard
Denne lunefulde midtjyde har været en markant kunstner i 30 år og er kendt for sin fremragende stemme og evne til at skabe fantastiske karakterer. Som en mester i revyens kunst bringer Jesper med sin eminente timing og komiske sans noget helt unikt til forestillingerne. Han har etableret sig som hele Sønderborgs crooner, og i år optræder han for sjette gang i Sønderborg Sommer Revy Show. Med sit vidunderlige smil er Jesper klar til at sætte gang i hele Sønderborg!
Ane Høgsberg
Den talentfulde sønderjyde fra Tønder har gjort sig bemærket på den danske komediescene i 15 år. Med sin karakteristiske magiske latter og evne til at kombinere humor med samfundsrelevante temaer, har Ane cementeret sin plads i comedy-verdenen som vinder af Årets Talent ved Zulu Comedy Galla. Du kender hende måske fra programmer som “Roasted”, “Vild med Dans” og den succesfulde sommerudgave af TV2-programmet “Stormester”. Vi er utroligt glade for, at hun nu gør sin revydebut hos os, og vi ser frem til at opleve hendes fantastiske evner på scenen.
OLE KIBSGAARD
…
Jeff Ace Schjerlund
Indehaver og medvirkende.
Jeff har siden 2021 været en del af Sønderborg Sommer Revy Show – men i 2025 bliver det også i rollen som direktør. Derudover kommer Jeff til at charmere med de tykke kinder – og fyre den af med hans showmanship.
Amalie Dollerup
Danmarks TV -Darling.
Amalie er kendt fra bl.a. hendes fantatiske optræden som Amanda i BADEHOTELLET. Det er ikke første gang hun står på en revyscene, da hun tidligere har medvirket i Cirkusrevyen. Vi glæder os til at vise hendes smukke stemme – og store talent frem for det sønderjyske publikum.
Anne Herdorf
Anne Herdorf – kommer til at betage Sønderborg!
Hendes fabelagtige timing, skønne karakterer, der krydres med hendes fantastiske varme vokal – vi GLÆDER os til at Anne skal have sin Sønderborg debut.
DER ER GRINEGARANTI.
Andreas Jebro
Reumertvindende kongelig skuespiller.
Andreas har spillet et utal af store komiske teaterroller i bla. Erasmus Montanus og Tjener for to herrer. Mange kender ham også fra “Badehotellet” eller “Sygeplejeskolen”.
Andreas får sin revydebut i Sønderborg Sommer Revy Show, og vi kan ikke vente med at vise ham frem.
Han er FOR VILD.
Jesper Lundgaard
Hele Sønderborgs crooner!
Jesper har lune, komik og en fantastisk sangstemme – og så er han med på scenen i Sønderborg Sommer Revy Show for 5. Gang
For man kan jo næsten ikke lave en revy i Sønderborg længere, uden at man har Jespers gaggede påfund med på scenen.
Jasmin Gabay
Bageglad revydebutant.
Jasmin har en FANTASTISK sangstemme, og vi blev blæst bagover, da vi hørte hende synge Whitney Houston i samarbejde med Benjamin Koppel.
Jasmin har også stået på scenen på Wallmans i København som hovedsolist – et powerhouse af en kvinde inden for musik og scenekunst.
Vi glæder os til at Jasmin skal ‘showificere’ hele Sønderborg